❋
Retreats i Danmark og Spanien
Retreats afholdes primært i Malaga og i sommerperioden også i naturskønne omgivelser ved Sønderborg.
Sjælens intelligens - kursus/retreat
Det er faktisk et retreat, men fordi udbyttet er stort for både dit personlige og professionelle liv, kalder jeg det et kursus. Det er en lille hjælp til dig, der kæmper med din logiske hjerne for at få lov at give dig selv den gave eller forsvare at bede din arbejdsplads betale.
På mine retreats får du de bedst mulige forudsætninger for at skabe plads til din sjæl. For det er det, det handler om. Det er der, frisættelsen af din ro, kreativitet, livsglæde og visdom sker.
Her træder du ud af hverdagens tempo og ind i rolige, smukke omgivelser, hvor dit nervesystem kan falde til ro, og hvor der bliver plads til fordybelse, nærvær og indre klarhed.
Gennem blid yoga, guidede meditationer og tid i stilhed hjælper vi krop og sind med at give slip. Du får sund, nærende mad, der støtter din energi, og vi bevæger os i naturen med vandreture i naturen, hvor tanker falder på plads, og kroppen igen føles som et trygt hjem.
På retreatet arbejder du med sjælens intelligens som dit indre kompas. Du lærer at meditere og at lytte til din intuition, så du kan bevæge dig ind til kernen af, hvem du er, og hvad du ønsker at leve og skabe. Gennem refleksion, indre arbejde og bevidste valg åbner du for nye perspektiver og en dybere kontakt til dig selv.
Du rejser hjem med mere ro, klarhed og tillid. En forankret kontakt til din sjæl, som du kan tage med dig videre ind i dit liv og dit arbejde.
❋ Både ro og udviklingRetreatet er nænsomt rammesat, så du både bliver guidet og får plads. Der er en tydelig intention og et naturligt flow, hvor fordybelse, refleksion og pauser får lov at eksistere side om side.
❋ Forbundethed og fællesskabDu er ikke alene i din proces. Mødet med andre skaber spejling, genkendelse og dyb læring. Fællesskabet støtter din udvikling og åbner for nye perspektiver, både indad og udad.
❋ Tryg og udviklende guidningRetreatet faciliteres med ro, erfaring og nærvær. Du bliver holdt i et felt, hvor der er plads til både det sårbare og det stærke, og hvor processen får lov at udfolde sig i dit tempo.
❋ Et trygt og sjæls-nærrende rumRammerne er skabt med omsorg for krop, sind og sjæl. Her er tryghed, respekt og blidhed, så du kan lande i dig selv, give slip og være præcis den, du er.
Spirituelt retreat i Montserrat
Spirituelt retreat i Montserrat
6 dage med fordybelse, forankring og sjælelig opvågning
Montserrat er et sted, hvor mange oplever, at noget åbner sig. Ikke fordi man skal gøre noget særligt, men fordi stilheden, energien og historien arbejder med én.
Dette retreat er for dig, der mærker et kald mod større indre ro, klarhed og forbindelse til dig selv. For dig, der er midt i en spirituel udvikling eller opvågning og har brug for et trygt rum, hvor det, du oplever, kan få lov at lande og integreres.
Retreatet er ikke en flugt fra hverdagen, men en fordybelse, der hjælper dig med at vende hjem til dig selv, så du kan tage dig selv og din indsigt med tilbage i livet, relationerne og arbejdet.
Et sted, hvor slørene er tyndere
Montserrat er kendt for sin særlige energi og lange spirituelle historie. Det var her, den Sorte Madonna blev fundet i en grotte, og omkring denne energi er katedralen og munkeklosteret bygget.
Mange oplever, at forbindelsen til intuition, sjæl og indre visdom styrkes her. Som om tempoet sænkes, og det bliver lettere at lytte indad. Bjergene rummer grotter forbundet med både Jomfru Maria og Maria Magdalena energier, som vi besøger på stille og sanselige vandreture.
For mig personligt er Montserrat det sted, hvor jeg har fået nogle af mine dybeste spirituelle indsigter og opgraderinger. Derfor holder jeg dette retreat netop her.
Under retreatet arbejder vi med
• at favne din spirituelle opvågning og styrke forbindelsen til din sjæl og intuition
• indre ro, stilhed og regulering af nervesystemet
• guidede meditationer og kanaliseret guidning
• healing og energetisk forankring
• forståelse af de faser, du bevæger dig igennem
• at integrere spiritualitet i et helt almindeligt menneskeliv
• at slippe det, du ikke længere skal bære
Der er intet, du skal præstere.
Intet, du skal nå.
Kun noget, der skal have plads.
Messe, lyd og frekvens
Du har mulighed for at deltage i morgen og aftenmesser i katedralen. Benediktinermunkenes sang og det verdensberømte drengekor arbejder på et frekvent niveau, som mange oplever som dybt beroligende og åbnende.
For mange føles det, som om noget falder på plads indeni. Som om kroppen husker noget, sjælen allerede ved.
Det får du med
• egen lejlighed i bjergbyen ved klosteret
• guidede meditationer og healing
• undervisning og refleksion i et trygt rum
• vandreture i Montserrats hellige bjerge
• tid til stilhed, fordybelse og egen proces
• et lille og trygt fællesskab med ligesindede
• En 1:1 clairvoyance med mig
Program i overskrifter
• morgenmesse for dem, der ønsker
• morgenmad i egen lejlighed
• fælles fordybelse, guidning og meditation
• frokost på egen hånd eller i området
• eftermiddag med undervisning, stilhed eller vandring
• aftenmesse eller egen fordybelse
• integration og hvile
Der er plads til pauser, stilhed og individuelle behov.
Mette Brudvig som facilitator
Jeg har selv gået vejen fra udbrændthed og ydre succes til et liv forankret i sjæl, tillid og indre ro. Med min baggrund som journalist, leder og coach formidler jeg spirituelle processer på en måde, der skaber tryghed og forståelse.
Jeg arbejder intuitivt, kanaliseret og med dyb respekt for den enkeltes proces. Min rolle er ikke at tage din kraft, men at støtte dig i at tage den hjem.
Praktisk information
Pris: 9.500 kr. for 6 dage
Inkluderer egen lejlighed, undervisning, guidning, meditationer og vandreture.
Eks. flybillet.
Mulighed for ratebetaling.
Turene bliver planlagt, når I er 4, der gerne vil med. Vi finder en dato, der passer jer, og så slår jeg det op. Så skriv til mig på mette@mettebrudvig.dk. Jeg tilbyder også en samtale forud for, så du kan høre mere retreatet, og hvad du kan forvente at få ud af det.